PÆDAGOGIK OG LÆRING I ABCiTY

ABCiTYs overordnede formål er at vække børns interesse,
for skriftsproget og motivere til læring. Det er et klart fokus i ABCiTY,
at barnet lærer om forholdet mellem sprogets udtryks- og indholdsside.

For at få børnene til selv at arbejde aktivt og kreativt med deres indlæring,
er spillet bygget op om en gennemgående fortælling.
Den overordnede fortælling i ABCiTY, der handler om at bekæmpe den onde edderkop KRaPyLia, skaber progression og udvikling i spillet. Desuden sætter det børnenes enkelte aktiviteter ind i en større sammenhæng.

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

Barnets interesse og motivation er i fokus gennem hele spillet.
Allerede i den første mission præsenteres fortællingen om ABCiTY og lampens univers.
Edderkoppen KRaPyLia er blevet ond, fordi hun ingen vokaler har i sit sprog, og det er nøglen til at hjælpe Dino Martin med at redde ABCitterne og frelse deres verden.

Dette læringsemne handler om at kunne bruge tastatur og mus,
og at kunne navigere rundt på en side.
Navigation og motorik er nøgleelementer for
at kunne beherske ABCiTY og computere generelt.

Computere bliver en større og større del af enhver uddannelse, og derfor er der i ABCiTY lagt stor vægt på at give børnene en fornemmelse af computermediet.
Det er vigtigt at have en forståelse for de ikke-lineære principper og multi-modaliteten.

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

Træning i navigation og motorik er et gennemgående element i ABCiTY.
Navigation og motorik behandles i særlig grad i de første missioner for at barnet opnår tilstrækkelige kompetencer til at kunne begå sig i ABCiTY.
Det gælder især på Torvet og i Iris' isspil.

Børnetastning er en pendant til begrebet børnestavning.
Der fokuseres på, at børnene udvikler deres kendskab til skriftsproget og staveprincipper ved selv at afprøve hypoteser inden for stavning og skrivning.

Barnet får altså mulighed for at prøve at skrive,
selv om han/hun ikke på forhånd kender alle reglerne.

Det er vigtigt, at børn får kendskab til skriveretning på skærmen
og bliver trygge ved at skrive - også på et tastatur.

At føle sig tryg ved at skrive er altafgørende for den videre skriveudvikling.
Børnetastning er fundamentet for den egentlige skrivning,
som barnet vil møde senere i ABCiTY.

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

ABCiTY arbejder bl.a. med børnetastning i mødet med figurerne
på første mission og i Poetens Have.

Dette læringsemne er det første af en række,
der beskæftiger sig med afkodning og genkendelse af former.

Her er det en grafemgenkendelse, som udgør første trin i det
centrale arbejde med grafem/fonem-relationen (grafem: skrift, fonem: lyd).

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

Formgenkendelse af bogstaver optræder i de fleste af ABCiTYs spil,
heriblandt Iris' Isspil, Loppespillet, Træningscenteret og Musikspillet.

Emnet omhandler også grafemgenkendelse som i ovenstående læringsemne.
Her er det udvidet til også at omhandle symboler og tal,
så barnets tegngenkendelse udbygges.

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

Genkendelse af tal og symboler trænes bl.a. i
Restauranten, Møgfuglenes Rede og Ørerenseren.

Emnet omfatter ud over grafemgenkendelse også en etablering af viden om grundlæggende elementer i skriftsproget, eksemplificeret gennem majuskler og minuskler, dvs. store og små bogstaver.

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

Ligesom de andre læringsemner om formgenkendelse optræder formgenkendelse:
små/store bogstaver i mange af ABCiTYs spil,
heriblandt Klokkeværk Ursula, Motocrossspillet og Loppespillet.

Fonologien er et af de grundlæggende, tidlige skridt ind i sprogets lydarbejde.
Fonologisk opmærksomhed omhandler
sammenhængen mellem grafem (skrift) og fonem (lyd).

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

Der arbejdes med forholdet mellem vokaler og konsonanter i bl.a.
Møgfuglenes Rede, Stjernekikkerten og Træningscenteret.

Dette læringsemne markerer det endelige skridt ind i det reelle lydarbejde,
som er båret af sammenhængen mellem grafem (skrift), fonem (lyd) og sem (indhold).
Dvs. forholdet mellem skriftligt tegn, lyd og betydning.

Det er altafgørende for barnets videre læseudvikling,
at dette grundlæggende arbejde er på plads.

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

ABCiTY behandler bl.a. forholdet mellem bogstav og lyd i spillene
Iris' Isspil, Træningscenteret og Møgfuglereden.

Her fortsætter lydarbejdet, som nu befinder sig i et krydsfelt med semantik,
dvs. sprogets betydning.

Et arbejde, som udvikler barnets sproglige opmærksomhed igennem leg.
Ved at arbejde med såkaldte fjanteord, dvs. nonsensord uden etableret betydning,
bliver der sat fokus på sprogets formside.

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

I ABCiTY arbejdes med fjanteord i Ordkonstruktøren og Poetens Have.

Lydarbejdet fortsættes i emne, men nu med særligt fokus på indlyde (lyde inde i ord) og udlyde (lyde sidst i et ord), som udvikler barnets fonologiske/lydlige opmærksomhed igennem leg.

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

Mange af ABCiTYs karakterer elsker at rime, og emnet behandles bl.a. i spillet
Hip Hop Scenen.

Her sker der en kobling mellem ord og betydning.
Barnet bevæger sig fra et grundlæggende semantisk (dvs. betydningsmæssigt) arbejde og videre ind i arbejdet med mere kompleks semantisk tænkning, baseret på modsætninger (antonymer) og ligheder (synonymer).

Dette læringsemne har specielt fokus på det receptive ordforråd,
som i høj grad bygger på barnets eksisterende sproglige viden.

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

Læring om forholdet mellem bogstav og lyd behandles bl.a. i
Ordkonstruktøren, Forbind Stjernerne og Ørerenseren.

Her arbejdes videre med sprogets indholdsside, dvs. sproget som system.
Hensigten er at opbygge barnets begyndende grammatikforståelse.

ABCiTY arbejder med ordklasserne substantiver (navneord),
verber (udsagnsord) og adjektiver (tillægsord).

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

Ordklasser behandes bl.a. i Træningscenteret og Poetens Have.

Dette læringsemne handler om arbejdet med sprogets
indholdsside igennem leg og konstruktion af ord.

Barnet får her lov til at behandle sproget som modellervoks, og
derigennem øges den kreative opmærksomhed på sprogets muligheder.

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

Orddannelse trænes bl.a. i Ørerenseren og Poetens Have.

De mange fortællinger undervejs og den store overordnede fortælling om Krapylia og vokalpigernes vej tilbage til planeten giver børn en grundlæggende forståelse af, hvordan historier kan bygges op og ændres undervejs.

Gennem den hypertekst, børnene skaber ved at spille, bliver de selv "medskabende" i forhold til narrativiteten (det fortællende element). Det udvikler en sammenhæng mellem receptive og produktive færdigheder hos barnet.

I spillets narrativ kobles genrerne fortælling og game.
Spillet befinder sig overordnet i den fantastiske genre,
som er den dominerende genre i indskolingen, og det giver derfor børnene
en god ballast i forbindelse med skolestart.

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

I Historiedalen møder børnene forskellige genrer.
De præsenteres som teksttyper i den historiebog, der er tilgængelig i spillet
(dog alle inden for fiktionens verden).

Hos Q-banden arbejdes der med sangtekster og rim,
hos Poeten med tegneserie og digt,
på MinPlanet kan børnene stifte bekendtskab med breve og
hos Ellafanten med drømmerejser.

Ordforråd beskæftiger sig med det generelle kendskab til hyppige småord,
der er betydningsbærende og afgørende for ordforrådsudviklingen.

Der tages udgangspunkt i lydrette ord, men derefter introduceres gradvis ikke-lydrette ord.

Dette læringsemne dækker også over- og underbegreber, dvs.
fx frugt som overbegreb til banan, æble og appelsin.

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

Barnets ordforråd styrkes gennem hele interaktionen med ABCiTY og dens karakterer.
I spillene Loppespillet, Restauranten og Musikspillet trænes læringsemnet specifikt.

Med dette læringsemne trænes ordenes rækkefølge i en helsætning som for eksempel gennem "pusle-sætninger", dvs. sætninger hvor man bytter rundt på ordene.

Derudover trænes det videre arbejde med barnets grammatikalske opmærksomhed og bevidsthed om sprog som system med en progression, der bevæger sig fra receptive til produktive færdigheder.

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

Syntaks behandles bl.a. i Forbind Stjernerne og Poetens Have.

I ABCiTY kan børnene lytte til historier, der læses op af kompetente,
professionelle oplæsere, hvilket styrker forståelsen af teksten.

Den indlevelse, som børnene oplever i universet,
øger deres evne til at forholde sig til de oplæste historier.

En levende og varieret oplæsning med forskellige dramatiseringer
gør børnene til stærkere læsere.
Oplæserens fortolkning kan være med til at støtte op om ordforrådsarbejdet.

Hvor i ABCiTY behandles dette emne?

I Historiedalen er fokus på den koncentrerede, rolige lyttesituation.

Rollerne som historiefortællerne KonZenTræet og Ellafanten spilles af
hhv. Povl Dissing og Anne Marie Helger.

I det følgende kan du finde en række links til bøger og artikler, der giver viden og information om børns læseudvikling.

Korte artikler og links om skriftsprogsindlæring mv.:
Bundsgaard, Jeppe (2008): "Søgning er læsning"
fra Viden om læsning, nr. 3. Findes på http://www.videnomlaesning.dk .
Når man læser på internettet, bruger man andre læsemåder og læsestrategier, end når man læser i en bog. Derfor er det også vigtigt, at eleverne i skolen undervises på en anden måde, for i disse år sker en rigtig stor del af børns læsning på computerskærmen.

Det er emnet for denne artikel. Bråten, Ivar (2007):
"Leseforståelse -om betydningen av forkunnskaper, forståelsesstrategier og lesemotivasjon".
Fra Viden om læsning, nr. 2. Findes på http://www.videnomlaesning.dk .

Dette er en artikel, der på en meget overskuelig måde redegør for de forskellige komponenter, der indgår i læseforståelse - og giver pædagogiske ideer til, hvordan det kan gribes an. Bråten pointerer, at læsning handler om et samspil mellem teksten og læseren - og at læserens forkundskaber er altafgørende.

Elbro, Carsten (2006): "Hvad er læsning - og hvad bør en læseunderviser vide?"
fra Læsning - teori og praksis (Kvan) Elbro giver i denne artikel en introduktion til de grundlæggende aspekter af læsning og diskuterer de forskellige pædagogiske tilgange til læseundervisningen

Kjertmann, Kjeld (2007): "Læseforståelse, læseformel og skriftsprogsopdragelse".
Fra Viden om læsning, nr. 2. Findes på http://www.videnomlaesning.dk .
Kjertmann diskuterer i denne artikel, om læsetilegnelsen er blevet for videnskabeliggjort, dvs. om at vi har overset de muligheder, der ligger i at tilegne sig skriftsproget før og uden for skolesammenhængen?

Kjertmann, Kjeld (2006): "Den nye læseundervisning"
fra Læsning - teori og praksis (Kvan) En kort artikel om tidlig læsning og skrivning (førskolebørn). Kjertmann argumenterer i høj grad for, at skriftsprogsindlæring ikke kun er en sag for skolen. Findes på http://www.videnomlaesning.dk .

Klitgaard, Tav (2010): "Mål og midler i en moderne edutainment produktion"
fra Viden om Læsning nr. 7. Findes på http://www.videnomlaesning.dk .

Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside http://www.videnomlaesning.dk .

På hjemmesiden finder man formidling af nyeste viden om læsning og skrivning.
Man kan fx finde litteraturhenvisninger, anmeldelser og centrets eget tidsskrift, "Viden om læsning", der rummer korte artikler om ny viden inden for området.

Hvor kan jeg få flere ideer til aktiviteter og øvelser?

Bylander, Helle Iben og Inge Benn Thomsen (2008): Sprog og leg,
Special-pædagogisk Forlag.
Bogen indeholder et væld af sproglege til børn fra 2 til 9 år med et eller flere sprog.
Bogen er opdelt i afsnit som ord og sætninger (fx sproglig opbygning), forståelse og anvendelse (fx om kommunikation og fortælling), så den kommer hele vejen rundt om sproglige udvikling.

Hagtvet, Bente Eriksen og Herdís Pálsdottir (1999): Leg med sproget!.
Redigeret af Jørgen Frost, Gyldendal Uddannelse.
Denne bog lægger vægt på at integrere sprogstimulering med den praktiske hverdag i hjemmet. Målgruppen er 6-årige børn.

Holst Nielsen, Marianne (2009): Sprog med det hele.
Special-pædagogisk Forlag.
Bogen giver ideer til sproglige aktiviteter i en almindelig hverdag, og hvordan sprog kan ses som en integreret del af forskellige aktiviteter.

Klausen, Lis og Gry Hodal (2008): Styrk dit barns sprog 0-3 år, Dafolo.
Bogen beskriver kort barnets sprogudvikling fra 0-3 år.
Den indeholder desuden forslag til sproglige aktiviteter og idéer til, hvordan man kan styrke børns sprogudvikling gennem leg og de daglige gøremål i hjemmet.

Salling, Lotte (2007): Leg sproget frem: med rim, remser og bevægelse, Kroghs Forlag.
I denne bog kombineres sprogstimulering med fysisk leg, så det understøtter hinanden.
Der er fx afsnit med sanglege, rim, lyde og grimasser og leg med sprogets rytme.
Bogen beskriver over hundrede let tilgængelige sproglege, der kan stimulere børns sproglyst. Sprogkufferter - Mange biblioteker har såkaldte sprogkufferter, der opfordrer til leg, læring og sprogstimulering om et bestemt tema eller figur, fx "Pippi Langstrømpe", "Hvad spiser dyrene", "Pirater", "Prinsesser".
Kufferterne indeholder fx memoryspil, små dukker, bøger, udklædningstøj og CD'er.

Længere værker med fokus på teori om (skrift)sproglig tilegnelse
Bjar, Louise og Caroline Liberg (2002): Børn udvikler deres sprog. Gyldendal.
Bjar og Liberg gennemgår i denne bog forskellige områder af den sproglige udvikling og beskæftiger sig med både det mundtlige og det skriftlige sprog.

Denne bog er derfor velegnet, hvis man er interesseret i det sproglige fundament, der er en forudsætning for den skriftsproglige udvikling.

Brudholm, Merete (2002): Læseforståelse - hvorfor og hvordan? Alinea. En bog om læseforståelse, der både rummer en grundig gennemgang af teorien bag begrebet læseforståelse og et stort afsnit med ideer til praktiske øvelser.
Øvelserne er målrettet børn i skolealderen.

Bråten, Ivar (red.) (2008): Læseforståelse. Læsning i videnssamfundet - teori og praksis. Klim.
En grundbog om læseforståelse, der gennemgår begrebet fra mange forskellige vinkler, blandt andet tosprogede læsere og udfordringerne ved digitale tekster.

Elbro, Carsten (2006): Læsning og læseundervisning. 2. udgave. Gyldendal.
Elbro beskæftiger sig i denne bog med bl.a. afkodning af ord, sprogforståelse, dansk bogstavskrift og læsevanskeligheder. Elbro argumenterer for, at den såkaldte lydmetode er mest virkningsfuld som undervisningsmetode ved læseindlæringen.

Frost, Jørgen (2001): Principper for god læseundervisning. Psykologisk Forlag.
Frost argumenterer for en såkaldt "afbalanceret metode", der vægter både helhedsorienterede og sekventielle læseundervisningsstrategier.
I bogen diskuteres forholdet mellem undervisning og undervisningsmidler (og Frost argumenterer for, at læreren er den afgørende faktor, ikke læsebogen). Frost slår også til lyd, for at skriftsprogsarbejdet skal have bedre kår i førskolesammenhæng, og at skole og børnehave kan blive bedre til at samarbejde på det område.

Hagtvet, Bente (2004): Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen, Alinea.
Bogen er meget omfattende og beskæftiger sig med mange forskellige områder af børns sprog og sproglige udvikling i førskolealderen.
Hagtvets forskning peger på, at det er vigtigt og virkningsfuldt at beskæftige sig med sproglege i førskolealderen, og at det har en effekt i forhold til den senere skriftudvikling.
I bogen ser Hagtvet på mange aspekter af sproglig udvikling og diskuterer for eksempel sammenhængen mellem læsning og skrivning.

Kjertmann, Kjeld (2002): Læsetilegnelse - ikke kun en sag for skolen. Alinea.
Som titlen indikerer, argumenterer Kjertmann for, at læsning og skrivning ikke først skal på banen, når barnet begynder i skolen. Man skal derimod begynde tidligere, for det er typisk i førskolealderen, at barnet er allermest motiveret for at arbejde med skriftsproget.

Trageton, Arne (2004): At skrive sig til læsning. Gyldendal.
Denne bog beskriver et norsk projekt med at lade skolebørn skrive sig ind i læsningen.
Eleverne brugte computeren som skriveredskab i de første år i skolen og gemte håndskrivningen, til finmotorikken var mere veludviklet. Den er interessant at læse, fordi den stiller spørgsmålstegn ved vores skoletradition med at anvende håndskriften fra første dag i skolen.

Andre nyttige links
Undersøgelse om brugen af spil i skolen.
Medierådets rapport om spil og børn.
Medierådets side om spil og børn.
Links til andre gode børnesites.

God fornøjelse med læsningen!